XIX. omgang POESI på STADEN

Operaen på Christiania Torsdag 2. februar 2012 kl. 20.00-22.00
Entré: 20 kr.


Vært: Gordon Flink
i samarbejde med Centripetal og Operaen på Christiania. Fri entré! Projektet er støttet af




aftenens oplæsere

Michael Juhl Svendsen er undergrundslyriker, med rod både i det sønderjyske og københavnske miljø, der skriver digte til mennesket og sangtekster til folket. Teksterne har altid en rytme og en puls, omkring det eksistentielle i øjeblikket. Lige pt. indspilles sange til Warner Music, og digtsamlingen ”Anglicismo” redigeres. www.anglicismo.smartlog.dk

Paloma Alves er 23 år og er danser, men lige nu er hun rigtig glad for japansk kampsport. Hun har skrevet noveller siden 12-års alderen og begyndte at skrive poesi for 5 år siden. Denne aften vil hun både læse poesi og prosa.

Lonni Krause læser op fra sin Helsingør-novelle 'Han', og slutter af med et par digte, der er inspireret af en tur til Sydfrankrig for nogle år siden. Lonni skriver og udgiver, men er også sælger af andre forfatteres bøger, fordi hun står i en boghandel til daglig. Sidste udgivelse Senryu-samlingen 'I virkeligheden har jeg for meget i mine rum'.

Ole Lillelund er dansk international lyriker, sangskriver, oversætter fra eksotiske sprog mange år i en række asiatiske lande og byer fra Istanbul til Hongkong. Han skriver på dansk og engelsk, og er vokalist i Electropoetica - gruppen: OCS-CPH.

Karsten Bjarnholdts digte i Døgnfluer på Deltid er på én gang så hverdagsagtige som en støvsuger og ekstremt æstetisk bevidste om deres funktion som DIGTE. Derfor er digtene lette at ”forstå” og svære at glemme. Som en kritiker skrev: ”Digtene tematiserer i et enkelt formsprog det genkendelige og hverdagsagtige, men gør det med et æstetisk twist - får det tilsyneladende banale og trivielle til at træde frem i ny og overraskende belysning.”

Åben scene byder på 5 minutters ord pr. mund.


* oplæsernes udgivelser kan købes ved arrangementet
www.tvmarineret.dk filmer og sender i redigeret udgave oplæsningerne fra Kanal Hovedstaden cirka en måned efter afholdelsen af arrangementet.

Arrangementet er tilrettelagt af digteren Arash Sharifzadeh Abdi

Husk den gode mad i Operaens Café!